Giffard

Anton Pedersen skrev i 1950:   Modertræet blev i 1825 af Planteskoleejer N. Giffard i Fouassiéres  fundet ved en Skov nær Angers i Frankrig. Af Millet blev den beskrevet  i et fransk Tidsskrift i 1840. Til Nordamerika kom Sorten i 1850. H. C. Bredsted  beskriver den, men har mod Sædvane intet om dens Udbredelse i Danmark.  I Haveselskabets Fortegnelse fra 1840 findes Sorten ikke. I Fortegnelsen fra  Det jydske Haveselskab i 1895 findes den opført mellem Sorter, »som  ikke kan frakendes enkelte gode Egenskaber«. Alm. dansk Gartnerforening  anbefalede den i 1888 til Plantning i større Frugthaver i Jyllands bedre  stillede Egne. I 1918 anbefales den til alm. Plantning. Efter Frugtsortsundersøgelsen  i 1918—22 blev Sorten anbefalet til Plantning i Sorø, Præstø  og Vejle Distrikter. Den repræsenterede da kun 0,5 pCt. af de undersøgte  Pæretræer. Omkring 1920 var den Nr. 21 i Planteskolerne, medens  den i 1937—40 var kommet op som Nr. 15 med 2540 Træer. Nogen Hovedsort  er Giffard således ikke og kan som Følge af Frugtens ringe Holdbarhed  heller ikke blive det. I den svenske Pomologi anbefales Sorten ikke, idet det  anføres, at den er overflødiggjort af André Desportes.

Frugten modner i August og skal spises med det samme. Meget saftig og velsmagende